Komorbiditet: andre tilstande, der ofte følges ad med histamin

Hvorfor det sjældent kommer alene

Histaminintolerance rejser ofte i selskab. Det hænger sammen med, at histamin påvirker mange systemer i kroppen, og at flere tilstande deler de samme bagvedliggende mekanismer: mastcellerne, tarmen og inflammation. Derfor kan man have både det ene og det andet på én gang, og det gør billedet svært at tolke. Nedenfor er de mest omtalte, med en ærlig markering af, hvor godt de er underbyggede.

Migræne og irritabel tyktarm

Det er blandt de bedst beskrevne. Både migræne og irritabel tyktarm optræder ofte sammen med histaminintolerance, og symptomerne overlapper. Histamin kan udvide blodkar og bidrage til inflammation, og mange migrænepatienter oplever, at histaminrige fødevarer eller hormonelle svingninger kan udløse anfald. Fordi irritabel tyktarm samtidig kan give gener, der ligner histaminintolerance, er den også værd at få afklaret.

For meget mavesyre og refluks

Histamin stimulerer produktionen af mavesyre gennem H2-receptorerne i mavesækken. Et højt histaminniveau kan derfor bidrage til overskud af mavesyre og til refluks. Det er en veletableret mekanisme og forklarer, hvorfor mave- og syregener kan hænge sammen med histamin.

Huden: eksem, nældefeber, dermografisme, psoriasis og rosacea

Histamin er tæt knyttet til huden. Forskning kobler forhøjet histamin til flere af de mest almindelige betændelsestilstande i huden, blandt andet atopisk eksem, kronisk nældefeber, psoriasis og rosacea. Rosacea er værd at nævne særskilt, fordi den giver rødme og blussen, og fordi mange med rosacea reagerer på histaminrige fødevarer og alkohol. Kløe, udslæt og rødme bliver ofte tolket som allergi, selvom allergitesten er negativ, og netop dér kan histamin være den oversete forklaring.

En særlig gruppe er den fysisk udløste nældefeber, hvor et ydre tryk eller en temperaturændring får huden til at reagere. Hertil hører dermografisme, hvor huden hæver, dér hvor den strøges eller kradses, samt kuldenældefeber, varme- og kolinergisk nældefeber, der udløses af sved, varme og motion, og tryknældefeber. De er alle drevet af histamin fra hudens mastceller. Nogle oplever desuden angioødem, en dybere hævelse i for eksempel læber, øjenlåg eller hænder, der ofte følges med nældefeber. Fælles for dem er, at de er ubehagelige, men i sig selv ufarlige, og at de er et konkret, synligt spor at tage med til lægen. Dermografisme er også beskrevet i symptomteksten, hvor du kan læse mere om, hvordan den mærkes.

Stofskifte og autoimmunitet

Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem kronisk nældefeber og autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen. Særligt ses forhøjede antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, anti-TPO, hyppigere hos mennesker med kronisk nældefeber, og autoimmune stofskiftelidelser som Hashimotos, der giver for lavt stofskifte, og Graves, der giver for højt, beskrives ofte sammen med histaminrelaterede gener. Mekanismen er ikke fuldt afklaret, men mastceller, immunsystem og hormoner ser ud til at spille sammen, og østrogen påvirker både histamin og stofskiftet.

Det praktiske budskab: har du vedvarende histaminsymptomer, kan det være værd at få tjekket stofskiftet hos din læge, for eksempel TSH og anti-TPO. Og har du allerede en autoimmun stofskiftelidelse, kan histaminvinklen være værd at have med. Sammenfald er ikke det samme som årsag, men de to ting følges oftere ad, end tilfældet alene kan forklare.

Allergi og atopiske tilstande

Egentlig allergi, høfeber, allergisk snue og astma optræder ofte sammen med histaminintolerance. De to ting kan sagtens findes hos samme person, og fordi symptomerne ligner hinanden, kan de være svære at skille ad. Derfor giver det mening at få udredt en eventuel allergi, selvom man har mistanke om histaminintolerance.

POTS og kredsløb

Ved POTS slår hjertet for hurtigt, når man rejser sig op, og man kan blive svimmel og træt. Histamin udvider blodkarrene og kan få blodtrykket til at falde, hvilket kan forværre den slags gener. POTS beskrives ofte sammen med mastcelleaktivering. Sammenhængen er reel nok til at være et aktivt forskningsområde, men den præcise rolle er endnu ikke fuldt afklaret.

Fibromyalgi og ME/CFS

Mange med fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom beskrives at have øget mastcelleaktivitet, hvilket kan bidrage til muskelsmerter, kognitive gener og søvnforstyrrelser. Koblingen til histamin er interessant, men feltet er ungt, og man skal være varsom med at drage for hurtige konklusioner.

Hypermobilitet og EDS

Mastceller findes rigeligt i bindevævet. Ved overdreven histaminfrigivelse kan det give smerter, hævelser og øget følsomhed i muskler og led, hvilket kan forværre gener ved hypermobilitet og bindevævslidelser som Ehlers-Danlos syndrom. Netop hypermobilitet, POTS og mastcelleaktivering beskrives ofte som en klynge, der optræder sammen. Det er en klinisk iagttagelse, som lægeverdenen stadig diskuterer årsagerne til.

ADHD og hjernen

Histamin fungerer også som signalstof i hjernen og kan påvirke opmærksomhed. Nogle studier antyder, at ubalancer i histamin kan spille ind på ADHD-lignende symptomer. Her er dokumentationen dog foreløbig og spekulativ, så det hører til blandt de mere usikre koblinger.

Hormonelle tilstande: PMD, menstruationssmerter og endometriose

Østrogen fremmer frigivelsen af histamin og hæmmer nedbrydningen, mens progesteron gør det modsatte. Det kan forstærke menstruationssmerter samt gener ved præmenstruel dysfori og ved endometriose. Du kan læse mere om samspillet på siden om hormoner og histamin.

Lipødem og lymfødem

Her skal vi være ærlige om, at grundlaget er tyndt. Nogle rejser en mulig sammenhæng mellem histamin og tilstande som lipødem og lymfødem, med tanken om mastceller, inflammation og øget væske i vævet. Men jeg har ikke fundet solid dokumentation for koblingen, så den hører til i kategorien foreløbig og usikker. Nævn den gerne, men uden at konkludere.

Sådan bruger du det

Pointen er ikke at samle på diagnoser. Den er, at hvis du har histaminintolerance sammen med en af disse tilstande, kan det være værd at se på hele billedet med din læge frem for hver ting for sig. Nogle gange er der en fælles tråd, for eksempel mastcellerne eller tarmen, og så kan det, der hjælper på det ene, også lette det andet. Og husk, at sammenfald ikke er det samme som årsag. Mange af koblingerne er stadig under udforskning.