Nørdehjørnet: histamin i hjernen, søvn og hjernetåge

Nørdehjørnet er stedet, hvor vi graver dybere. Histamin er ikke kun et stof i huden og maven. Det er også et af hjernens signalstoffer, og det forklarer noget af det mest gådefulde ved tilstanden. Information, ikke lægefaglig rådgivning.

Hjernens vågen-signal

Inde i hjernen fungerer histamin som et af de stoffer, der holder os vågne og opmærksomme. Det er selve grunden til, at klassiske antihistaminer gør folk søvnige, for de dæmper netop dette system. Når histaminniveauet er højt, holdes hjernen mere tændt, end den burde, og det kan mærkes.

Derfor den urolige søvn

Det forklarer, hvorfor mange med histaminintolerance sover uroligt, især efter et histaminrigt måltid eller et glas vin sent på aftenen. Hjernen er i et lettere forhøjet beredskab, søvnen bliver mere overfladisk, og natlige gener som kløe eller tæt næse forstyrrer oveni. Dårlig søvn fylder så igen i bægeret dagen efter, og sådan kan det blive en løkke.

Hjernetåge og humør

Det samme system hænger sammen med den hjernetåge, mange beskriver: en vathjerne, hvor det er svært at samle tankerne. Og fordi histamin påvirker både vågenhed og andre signalstoffer, kan det også spille ind på humøret. Det er ikke, fordi det hele sidder i hovedet. Det er, fordi histamin faktisk virker i hovedet.

Hvad du kan bruge det til

Tag din søvn alvorligt som en del af billedet. At skåne bægeret om aftenen, altså at holde igen med det histaminrige og med alkohol sent, kan for nogle give en roligere nat. Og husk, at hjernetåge og træthed er reelle gener, ikke indbildning, som fortjener at blive taget alvorligt.

Information, ikke lægefaglig rådgivning.

Kilder

Denne artikel bygger på den forskning, vi samler på siden Kilder og litteratur.

Lignende indlæg