Nørdehjørnet: sådan nedbryder kroppen histamin
Fra histidin til histamin
Det starter med aminosyren histidin, som kroppen omdanner til histamin ved hjælp af et enzym. Allerede her er der brug for hjælpestoffer, blandt andet B6, magnesium og zink. Det er værd at bemærke, for det viser, at vitaminer og mineraler er med hele vejen, både når histamin dannes, og når det skal fjernes igen.
De to nedbrydningsveje
Når histaminet skal væk, kan det ske ad to hovedveje, og det er derfor, du ofte ser to grene på den slags diagrammer.
Den ene vej går gennem DAO, diaminoxidase. Det er især den, der rydder op i tarmen, altså histaminet fra maden. DAO er et kobberafhængigt enzym og bruger blandt andet B6, og vitamin C og jern nævnes som medspillere.
Den anden vej går gennem HNMT, som arbejder inde i cellerne, blandt andet i hjernen. Den fungerer ved methylering, en proces, der bruger stoffet SAM, og som derfor er afhængig af methyleringens byggesten: B12, folat og igen magnesium, zink og B6. Længere nede i den kæde kommer flere enzymer i spil, blandt andet MAO og aldehydoxidase, som bruger andre hjælpestoffer igen.
Pointen med de to veje er, at kroppen har mere end én måde at nedbryde histamin på, og at hver vej har brug for sine værktøjer for at fungere. Mangler værktøjerne, arbejder enzymerne langsommere.
Derfor nævnes de samme vitaminer og mineraler
Når du ser de samme navne dukke op igen og igen, er det, fordi de er hjælpestoffer i netop disse veje. På mineralsiden går især magnesium, zink, jern og kobber igen. På vitaminsiden især B6, B12, C og folat. Tanken bag at supplere er, at enzymerne skal have deres værktøjer for at kunne arbejde. Det er logisk, men husk, at det at give kroppen byggesten ikke er det samme som en garanteret effekt, og at behovet er individuelt.
Nogle taler også om naturlige antihistaminer, blandt andet vitamin C, bioflavonoider som quercetin, vitamin E og magnesium. Du kan læse mere om dem på siden om kosttilskud.
Vitamin D nævnes desuden som muligt mastcellestabiliserende, altså noget der kan berolige de celler, der frigiver histamin. Der er en vis forskningsinteresse for det, men dokumentationen er endnu begrænset, så tag det med som lovende, ikke afgjort. Kilder bør linkes, hvis I skriver om det.
Vigtige sikkerhedsforbehold
Her skal vi være nøgterne, for mere er ikke altid bedre. De fedtopløselige vitaminer, A, D, E og K, ophobes i kroppen, hvis man tager for meget over tid, og det kan være skadeligt. De vandopløselige, som C og B-vitaminerne, skiller kroppen derimod ud, når den har fået nok. Store mængder vitamin C kan give løs mave, og det samme kan for meget magnesium. Med andre ord er selv de venlige tilskud noget, man skal dosere med omtanke og helst aftale med en læge eller diætist, især hvis man kombinerer flere.
Om medicinen, kort og ærligt
Nogle har brug for mere end kost og tilskud. Ud over almindelige antihistaminer findes der mastcellestabiliserende medicin, som læger bruger til dem, der er hårdt ramt, og hvor diæt ikke rækker. Men både valg, dosis og indkøb af den slags hører til hos din læge og dit apotek. Denne side gør dig opmærksom på, at mulighederne findes, den giver ikke doser og opfordrer ikke til at skaffe receptmedicin uden om lægen. Det er der gode grunde til, for det handler om din sikkerhed.
Til sidst
Diagrammer som det her er en forenkling af en ret indviklet biokemi, og de kan variere lidt fra kilde til kilde. Brug dem til at forstå de store linjer, altså at histamin dannes og nedbrydes med vitaminer og mineraler som hjælpestoffer, og lad det konkrete, hvad netop du skal tage og hvor meget, være noget, du lægger sammen med en fagperson.
Bemærk: Histaminguiden er information og personlig erfaring, ikke lægefaglig rådgivning, og erstatter ikke din egen læge eller kliniske diætist. Reagerer du kraftigt eller pludseligt, for eksempel med vejrtrækningsbesvær eller hævelse i mund eller svælg, så søg akut lægehjælp.
Kilder
Denne artikel bygger på den forskning, vi samler på siden Kilder og litteratur.
