Typiske faldgruber ved lavhistaminkost

De fleste, der lever med histaminintolerance, laver de samme fejl i starten. Ikke af sløseri, men fordi histamin gemmer sig steder, man ikke regner med. Her er de klassiske faldgruber, så du kan springe dem over.

Den sunde smoothie, der driller

Mange gør alt rigtigt og reagerer alligevel. Den klassiske er den grønne smoothie med spinat, avocado, banan og jordbær. Det er alt sammen sundt, men flere af dem ligger højt på histamin eller kan få kroppen til at frigive sit eget. Sund er ikke det samme som lavhistamin. Slå råvarerne op i fødevareguiden, før du antager, at sundt også er sikkert.

Rester og friskhed

Histamin dannes, mens mad står og ældes, også i køleskabet. Derfor kan en ret være helt fin frisk og drille som rest to dage senere. Frys rester ned med det samme i stedet for at lade dem stå, og vær ekstra opmærksom på fisk, kød og alt, der har ligget længe. Friskhed er ofte vigtigere end selve råvaren.

Skjult histamin i færdigvarer

Færdigretter, saucer, bouillon, marinader og modnede oste gemmer ofte på mere histamin, end man tror, fordi de er fermenterede, lagrede eller står længe. Læs varedeklarationen, og vær varsom med det, der har lang holdbarhed eller en lang liste af ingredienser.

At skære alt for meget væk

En af de største fælder er at overrestringere i angst for at reagere. Det kan gøre kosten ensformig, socialt svær og på sigt fattig på næring. Målet er ikke at spise mindst muligt, men at finde din egen grænse. Genindfør forsigtigt, og hold fast i det, du faktisk tåler.

At glemme cofaktorerne

Reaktioner skyldes sjældent ét måltid alene. Motion, alkohol, stress, søvnmangel og pollensæson fylder også i bægeret, og derfor kan den samme ret være fin den ene dag og vælte læsset den anden. Læs mere i Nørdehjørnet om cofaktorer.

Ikke at føre dagbog

Uden noter er mave- og humørgener næsten umulige at aflæse, fordi reaktionerne ofte er forsinkede. En enkel mad- og symptomdagbog er det bedste redskab til at få øje på mønstre, og den er guld værd, når du taler med din læge.

Information og personlig erfaring, ikke lægefaglig rådgivning, og reaktioner er individuelle. Se Kilder og litteratur.