MRGPRX2: når mastcellen reagerer uden allergi
DU HAR måske oplevet det, eller kender nogen, der har. En reaktion, der ser ud som en allergi: rødme, kløe, kvadler, måske vejrtrækningsbesvær. Lægen tester for allergi. Testen er negativ. Og så står man der med en reaktion, ingen kan forklare, og en besked om, at det nok ikke var allergi.
Det passer. Det var det sandsynligvis ikke. Men der skete noget.
To veje ind i mastcellen
Mastcellen er den celle, der indeholder histaminet. Når den tømmer sig, får du symptomer. Spørgsmålet er, hvad der får den til det.
Den klassiske vej går gennem IgE. Immunsystemet har lært et bestemt stof at kende, har lavet antistoffer mod det, og antistofferne sidder på mastcellens overflade. Når stoffet kommer igen, binder det til antistofferne, og cellen tømmer sig. Det er allergi, og det er den vej, allergitests leder efter.
Den anden vej går uden om immunsystemet. Mastcellen har en receptor, der hedder MRGPRX2. Den reagerer ikke på et antistof. Den reagerer direkte på en bred gruppe positivt ladede stoffer, og den kan udløse histaminfrigivelse ved første møde, uden at kroppen nogensinde har set stoffet før.
Det er den vej, der forklarer de reaktioner, der ligner allergi uden at være det. De kaldes ofte pseudoallergiske. Det er et upræcist navn, for reaktionen er ægte nok. Den er bare ikke allergisk.
Hvad der kan trykke på knappen
Tre grupper stoffer er beskrevet.
Kroppens egne signalstoffer. Neuropeptider som substance P og hemokinin-1, som nerverne frigiver, blandt andet under stress og smerte. Det er den forbindelse, vi skriver om i artiklen om stress, nerver og hud.
Kroppens egne forsvarsstoffer. Blandt andet beta-defensiner, som indgår i immunforsvaret mod bakterier.
Og visse lægemidler. Det er beskrevet i forskningen, at en række lægemidler kan aktivere receptoren og udløse en reaktion, der ligner allergi uden at være det. Vi lister dem ikke her. Har du reageret på et lægemiddel, hører det hjemme hos din læge, ikke i en artikel.
Hvorfor det betyder noget for dig
Fordi en negativ allergitest ikke er det samme som ingen reaktion. Hvis du har fået at vide, at du ikke er allergisk over for et lægemiddel, du tydeligvis reagerede på, kan det godt passe begge dele. Du var ikke allergisk. Du reagerede.
Det er en vigtig forskel, ikke bare sprogligt. Ved ægte IgE-allergi bliver reaktionen typisk værre ved gentagen udsættelse, og det er derfor, man skal undgå stoffet helt. Ved MRGPRX2-medieret reaktion afhænger den i højere grad af dosis og af hastigheden, stoffet gives med. Det er noget, en læge kan arbejde med.
Og fordi det forklarer, hvorfor huden fylder så meget. Receptoren er særligt talrig på mastcellerne i huden, og den er involveret i nældefeber, atopisk eksem og rosacea. Hvis dine symptomer er hudsymptomer, er det her, en stor del af mekanismen ligger.
Hvad det ikke er
Det er ikke det samme som histaminintolerance.
Ved histaminintolerance kommer histaminet udefra, fra maden, og problemet er nedbrydningen. Her dannes histaminet indeni, af dine egne celler, og problemet er udløsningen.
De to ting mødes i symptomerne, og de kan lægge sig oveni hinanden: hvis dine mastceller tømmer sig oftere, end de burde, har du mindre plads til madens histamin. Men det er to forskellige mekanismer, og de kræver forskellige svar.
Det vigtigste afsnit i denne artikel
Stop aldrig din medicin på grund af noget, du har læst her.
Vi nævner ikke konkrete lægemidler her, selv om de står i forskningen. Listen er lang, den er ikke udtømmende, og langt de fleste, der tager midlerne, reagerer ikke.
Hvis du har haft en reaktion på et lægemiddel, er det rigtige at gøre at skrive ned, hvad du fik, hvor hurtigt reaktionen kom, og hvordan den så ud, og tage det med til din læge. Det er den slags oplysning, der kan ændre en behandling.
At holde op med et middel på egen hånd kan være langt farligere end reaktionen.
Hvor feltet står
MRGPRX2 blev først for alvor kortlagt i midten af 2010’erne, og det er stadig et aktivt forskningsområde. Meget af det, vi ved, kommer fra cellestudier og fra dyremodeller.
Der findes endnu ikke en test, du kan få taget, og der findes ikke en behandling rettet specifikt mod receptoren. Det, der er nyt, er forståelsen, ikke værktøjerne.
Men forståelsen er værd at have. Den er forskellen på at få at vide, at der ikke var noget, og at få at vide, hvad der var.
Læs også
- Stress, nerver og huden: hvorfor en hård uge kan ses på dig
- Derfor er en almindelig allergitest oftest negativ
- Nørdehjørnet: sådan nedbryder kroppen histamin
Kilder
- Subramanian m.fl., 2016, Journal of Allergy and Clinical Immunology. Oversigt over MRGPRX2’s rolle i mastcelleaktivering og pseudoallergiske reaktioner. https://consensus.app/papers/details/cddee9ae09ee5778a38b5e7cf38378f4/
- Baldo, 2023, British Journal of Clinical Pharmacology. Gennemgang af lægemidler med MRGPRX2-aktivitet. https://consensus.app/papers/details/6e408aa82bbc5d15a99450a34005ba72/
- Wolf m.fl., 2021, Journal of Allergy and Clinical Immunology. Om kationiske amfifile lægemidler som aktivatorer af MRGPRX2. https://consensus.app/papers/details/3bae569df6325609ac4c0d31719413ce/
- Babina m.fl., 2020, Journal of Investigative Dermatology. Kodeins virkning via MRGPRX2 på hudens mastceller. https://consensus.app/papers/details/e676c9f20f975e2c851ab9336c12bc47/
- Kuhn m.fl., 2020, Journal of Allergy and Clinical Immunology. MRGPRX2’s rolle ved nældefeber, atopisk eksem og rosacea. https://consensus.app/papers/details/001f1b219dc15e57b2d6713e0b543f29/
Gratis, mod tilmelding
Tag den sikre indkøbsliste med dig
De veltålte danske råvarer samlet på ét ark, klar til køleskabslågen. Du får den sammen med mad- og symptomdagbogen, når du skriver din mail her.
Cirka to mails om måneden. Ingen støj, og du kan altid melde dig fra igen.
