14 artikel portraet naer

Nørdehjørnet: derfor gør histamin så mange forskellige ting

Noget af det forvirrende ved histamin er, at det kan give så vidt forskellige gener. Hovedpine hos én, mavesyre hos en anden, hjertebanken, kløe, tæt næse eller hjernetåge. Hvordan kan ét og samme stof gøre alt det?

Svaret ligger i receptorerne. Histamin virker nemlig ved at sætte sig på særlige modtagere, receptorer, og der findes fire typer, kaldet H1, H2, H3 og H4. De sidder forskellige steder i kroppen, og virkningen afhænger af, hvilken receptor der aktiveres, og hvor. Det er derfor, det samme stof kan trække i så mange retninger.

De fire receptorer

H1 sidder blandt andet i blodkar, hud, luftveje og glat muskulatur. Det er her, de klassiske allergigener opstår: kløe, nældefeber, rødme, hævelse, tæt næse og udvidede blodkar. Almindelige antihistaminer mod allergi virker ved at blokere netop H1.

H2 sidder især i mavesækken, hvor histamin stimulerer produktionen af mavesyre. Derfor kan for meget histamin bidrage til overskud af mavesyre og refluks. Den type medicin, der dæmper mavesyre, virker blandt andet på H2.

H3 findes især i hjernen og nervesystemet, hvor histamin fungerer som signalstof og er med til at styre blandt andet vågenhed og appetit. Det er en del af forklaringen på, hvorfor højt histamin kan give urolig søvn og en speedet fornemmelse.

H4 sidder især på immunceller og har med immunforsvarets samspil og betændelse at gøre. Det er den nyest opdagede af de fire, og den er stadig genstand for en del forskning.

Hvorfor det er vigtigt at vide

Når man forstår receptorerne, giver det pludselig mening, at histamin kan ramme hud, mave, hjerte, lunger og hjerne på én gang. Det er ikke fire forskellige problemer, men ét stof, der taler til fire forskellige modtagere. Det forklarer også, hvorfor en enkelt type antihistamin ikke nødvendigvis dækker alt, for den retter sig typisk mod én receptortype. Netop derfor er valg og kombination af medicin noget, der hører til hos lægen.

Læs også

Bemærk: Histaminguiden er information og personlig erfaring, ikke lægefaglig rådgivning, og erstatter ikke din egen læge eller kliniske diætist. Alt her bygger på erfaring og forskning, ikke på din krop. Du er nødt til at teste på dig selv. Og det, der gik godt i sidste uge, kan give gener i denne. Bægeret kan være fyldt af alt det andet: søvn, stress, cyklus, en infektion eller det, du spiste i går. Læs Bægeret, der løber over. Reagerer du kraftigt eller pludseligt, for eksempel med vejrtrækningsbesvær eller hævelse i mund eller svælg, så søg akut lægehjælp.

Kilder

Denne artikel bygger på den forskning, vi samler på siden Kilder og litteratur.

Gratis, mod tilmelding

Tag den sikre indkøbsliste med dig

De veltålte danske råvarer samlet på ét ark, klar til køleskabslågen. Du får den sammen med mad- og symptomdagbogen, når du skriver din mail her.

Cirka to mails om måneden. Ingen støj, og du kan altid melde dig fra igen.

Lignende indlæg