Årsager: hvorfor får man histaminintolerance, og hvordan finder du din?

Grundprincippet

Histaminintolerance opstår, når kroppen ikke kan nedbryde histamin lige så hurtigt, som det kommer ind eller frigives. Så hober det sig op, og generne melder sig. Men der er ikke én enkelt årsag. Flere faktorer kan ligge bag, ofte i kombination.

Ofte et symptom på noget andet

For mange er histaminintolerance ikke en tilstand, der står helt for sig selv. Den opstår, fordi noget andet enten svækker kroppens nedbrydning af histamin, skader tarmen, aktiverer mastcellerne eller hæver østrogen. Derfor kan det være værd at lede efter en bagvedliggende årsag sammen med din læge, i stedet for kun at behandle symptomerne. Nogle årsager er godt underbyggede, mens andre stadig er under udforskning.

Enzymerne: DAO og HNMT

DAO er kroppens vigtigste enzym til at nedbryde histamin fra maden, og det arbejder i tarmen. Fungerer det dårligt, får du sværere ved at komme af med histaminet. DAO kan være svækket af arvelige forhold, af skader på tarmslimhinden efter sygdom, af visse lægemidler og af en ubalance i tarmens bakterier. Ud over DAO har kroppen et andet oprydningsenzym, HNMT, som især arbejder inde i cellerne, blandt andet i luftvejene og hjernen. Også her kan nedsat funktion spille ind.

Mastcellerne, MCAS og mastocytose

En stor del af kroppens histamin sidder i særlige immunceller, mastcellerne, som frigiver det ved behov. Ved nogle tilstande er mastcellerne overaktive og frigiver for meget histamin og andre inflammatoriske stoffer. Kronisk nældefeber er et eksempel, hvor histamin fra mastcellerne spiller en central rolle. Som selvstændig tilstand tales der om mastcelleaktivering, MCAS, og der findes også den mere sjældne mastocytose. Det er tilstande, som en læge skal vurdere og udrede, og de hører til i den mere specialiserede ende.

Tarmen, gluten og bakterier

Tarmen er der, DAO-enzymet arbejder, så en betændt, irriteret eller utæt tarm trækker histaminet op. Det er en af de bedst forståede årsager. Cøliaki og glutenrelaterede problemer kan skade tarmen på den måde og dermed give en sekundær histaminintolerance, og det er en af grundene til, at lægen ofte vil udelukke cøliaki. En ubalance i tarmens bakterier kan også bidrage, blandt andet fordi nogle bakterier selv danner histamin. Tilstande med bakteriel overvækst i tyndtarmen, SIBO, nævnes ofte i den sammenhæng. Læs mere i Histamin, mave og tarm.

Medicin

En række lægemidler kan hæmme DAO eller få kroppen til at frigive histamin og dermed forværre tilstanden. Begynd aldrig at ændre din medicin selv, men tag det med til din læge, hvis noget startede efter et nyt præparat.

Hormoner, østrogen og endometriose

Hos kvinder påvirker især østrogen histamin, blandt andet ved at aktivere mastcellerne og bremse DAO. Svingninger, for eksempel i cyklus eller perimenopausen, kan derfor forstærke generne. Endometriose nævnes i den sammenhæng, fordi tilstanden er tæt knyttet til østrogen, og fordi mastceller spiller en rolle i den. Sammenhængen er mekanistisk plausibel og under udforskning, men ikke endeligt kortlagt.

Infektioner: Long Covid og virus

Der er stigende forskningsinteresse for, om aktivering af mastcellerne er en gennemgående mekanisme bag mange senfølger efter covid-19, for eksempel duft- og maveforstyrrelser, hovedpine og lungeproblemer. Nogle virusinfektioner ser ud til at kunne sætte gang i den slags. Meget er endnu ikke afklaret, men koblingen er reel nok til at blive taget alvorligt i forskningen, og det er en af de hurtigst voksende grunde til, at folk søger viden om histamin lige nu. Begyndte dine symptomer efter covid eller en anden virus, er det værd at tage med til din læge.

Skimmelsvamp og mug

Udsættelse for skimmelsvamp og mug nævnes af nogle som en mulig udløser, tanken er, at det kan drive inflammation og aktivere mastcellerne. Her skal man dog være nøgtern: dokumentationen er begrænset og omdiskuteret, og det er ikke en veletableret årsag på linje med tarmskade. Det er værd at kende, men ikke at konkludere for hurtigt om.

Pollen, sæson og stress

Histamin fra maden er kun en del af belastningen. I pollensæsonen frigiver kroppen selv ekstra histamin som reaktion på pollen, og så er bægeret i forvejen tættere på kanten. Det forklarer, at man kan tåle mindre mad om foråret og sommeren end om vinteren. Den samme ret, der går fint i januar, kan vælte læsset i maj. Stress er ikke en sygdom i sig selv, men det fylder også i bægeret og kan påvirke mastcellerne, så der skal mindre til, før generne melder sig.

Er det arveligt?

Det er et spørgsmål, mange stiller, især hvis det optræder hos flere i familien. Det ærlige svar er, at der er tegn på en arvelig komponent i nogle tilfælde, men at meget stadig er uafklaret. Forskningen har peget på, at varianter i bestemte gener, blandt andet generne for DAO og HNMT, kan give en dårligere nedbrydning af histamin. Man kan altså arve en disposition. Men en disposition er ikke det samme som en diagnose. Det er ikke en simpel nedarvning, hvor et enkelt gen afgør alt, og mange med en sådan variant får aldrig gener. Om dispositionen bliver til symptomer, afhænger i høj grad af de øvrige faktorer: tarmens tilstand, medicin, hormoner og din samlede belastning. Er der en tydelig familiehistorie, er det en god ting at nævne for din læge.

Sådan finder du din årsag

Du skal ikke selv stille diagnosen. Se det som en tjekliste, du tager med til lægen. En mad- og symptomdagbog er et af de bedste redskaber til at få øje på mønstre, for eksempel om generne følger bestemte måltider, din cyklus, en ny medicin eller en bestemt årstid. Spørg lægen, om nogle af årsagerne her kan udredes hos dig, for eksempel om cøliaki eller allergi bør udelukkes, om en medicin kan spille ind, eller om der er grund til at se på tarmen. Nogle gange er der en fælles tråd, og så flytter det hele billedet at finde den.

Kort sagt

Histaminintolerance er sjældent én ting. Det er som regel et samspil mellem enzymer, mastceller, tarm, gluten, medicin, hormoner, infektioner og stress, og hos nogle med en arvelig disposition i bunden. Nogle årsager er veletablerede, andre stadig under udforskning. Netop derfor er vejen frem individuel, og netop derfor giver det mening at gå struktureret til det sammen med en fagperson. Vil du læse videre, så se De tre tilstande og Komorbiditet: hvorfor det sjældent kommer alene.

Information og personlig erfaring, ikke lægefaglig rådgivning. Reagerer du kraftigt eller pludseligt, for eksempel med vejrtrækningsbesvær eller hævelse i mund eller svælg, så søg akut lægehjælp. Se Kilder og litteratur.