Da 59 mennesker fik en blindet provokation

AfLouise Byg Kongsholm

VI SKAL have fat i et studie, som er svært at skrive om. Det er svært, fordi det kan læses som om, vi siger, at folk bilder sig ting ind. Det gør vi ikke. Men vi vil hellere fortælle dig, hvad der står, end lade være.

Hvad de gjorde

En tysk gruppe tog 59 personer, der havde mistanke om histaminintolerance. Tre fjerdedele af dem var kvinder i midten af livet. Tre fjerdedele havde oplevet, at symptomerne blev bedre på lavhistaminkost, men aldrig forsvandt helt. Det er, kort sagt, en gruppe der ligner mange af Histaminguidens læsere.

De fik alle en blindet provokation: histamin i én omgang, placebo i en anden, uden at vide hvad der var hvad.

Resultaterne:

  • 37 af de 59, altså knap 63 procent, fik symptomer af placebo.
  • Hos 50 af dem kunne histaminintolerance ikke bekræftes.
  • Fire personer fik objektive symptomer efter histamin, men ikke efter placebo. Det blev kaldt plausibel histaminintolerance, fordi tilfældighed ikke kunne udelukkes.
  • Yderligere fem blev vurderet til at have mulig histaminintolerance efter en nærmere gennemgang.

Provokationen var i øvrigt sikker. Kun én af de 59 havde brug for antihistamin.

Hvad det ikke betyder

Lad os tage det vigtigste først, for det bliver overset hver gang et studie som dette citeres.

Det betyder ikke, at symptomerne var opdigtede. De 37, der reagerede på placebo, fik rigtige symptomer. Hovedpine gør ondt, uanset hvad der udløste den. Placeboreaktioner er dokumenterede, fysiske og ufrivillige. Ingen valgte dem.

Det betyder heller ikke, at de 50 ikke fejlede noget. Studiet udelukkede én bestemt diagnose. Det fandt ikke ud af, hvad de så havde i stedet. Mange af dem havde sandsynligvis en reel tilstand, som bare ikke var histaminintolerance: irritabel tyktarm, en anden fødevareintolerance, en allergi, en hormonel komponent, noget helt andet.

Og det betyder ikke, at din bedring på kosten var indbildt. Tre fjerdedele af deltagerne havde det bedre på lavhistaminkost. Det var ikke det, studiet betvivlede.

Hvad det så betyder

Det betyder, at mistanke og diagnose ikke er det samme, og at afstanden mellem dem er større, end internettet lader ane.

Der findes ingen blodprøve, der afgør det. Det har vi skrevet om før. Der findes heller ingen liste, du kan læse dig til det på. Det, der kommer tættest på et svar, er en blindet provokation, og den er både besværlig og sjældent tilgængelig.

Det efterlader de fleste med en arbejdshypotese frem for en diagnose. Og en arbejdshypotese er faktisk et ganske brugbart sted at stå, hvis man ved, at det er det, man har.

Det er, når hypotesen bliver til en identitet, at det bliver dyrt. Fordi man holder op med at lede.

Den pris, ingen taler om

Her er grunden til, at vi synes, du skal kende studiet.

Hvis du har fjernet 60 fødevarer fra din kost og stadig ikke har det godt, er der to muligheder. Enten skal du begrænse dig endnu mere. Eller også er histamin ikke hele forklaringen.

Nettets svar er næsten altid det første. Der er altid en liste mere, et tilskud mere, en skjult histaminkilde, du ikke havde tænkt på. Det er en logik uden bund: så længe forklaringen er at du ikke er striks nok, kan den aldrig modbevises.

Studiet her er et argument for jævnligt at prøve den anden mulighed af. Ikke ved at droppe kosten, men ved at bede om en fornyet udredning for det, der ligner: cøliaki, laktoseintolerance, galdesyremalabsorption, skjoldbruskkirtlen, jernmangel, mastcelleaktivering. Det er ikke nederlag. Det er den eneste vej til et bedre svar.

Hvad de ni havde til fælles

En detalje er værd at hæfte sig ved. De ni, der endte med plausibel eller mulig histaminintolerance, adskilte sig på ét punkt: de rapporterede flere mavesymptomer end de øvrige.

De adskilte sig derimod ikke på, hvor godt de havde reageret på kosten. Og de havde samme udslag på histaminpriktesten på huden som resten.

Det peger i samme retning som andre fund: at mave-tarm-symptomer efter mad er det mest specifikke ved histaminintolerance, mens de mange andre symptomer, som fylder på nettet, er så almindelige i befolkningen, at de ikke kan pege nogen steder hen af sig selv.

Hvad du gør med det

Bliv ved kosten, hvis den virker. Studiet giver ingen grund til at stoppe noget, der hjælper. Det giver grund til ikke at lade den være det eneste, du gør.

Vær særligt opmærksom, hvis dine symptomer ikke er mave-relaterede. Hvis dit billede er træthed, hovedpine og hjernetåge uden mavegener, er sandsynligheden for, at histamin er hele forklaringen, lavere end nettet antyder. Det er ikke en afvisning. Det er en opfordring til at blive ved med at lede.

Tag en pause fra at stramme. Hvis din liste over tålte fødevarer er blevet kortere hvert halve år i flere år, er det i sig selv et signal. Ikke om at du er mere syg, men om at modellen måske ikke passer.

Og bed om den blindede provokation, hvis du kan få den. Den findes ikke alle steder i Danmark, og den er ikke rutine. Men hvis du har en læge, der vil samarbejde, er den det nærmeste, der findes på et svar.

Hvorfor vi skriver det her

Fordi vi hellere vil være det sted, der fortæller dig, hvad forskningen viser, også når den er ubelejlig, end det sted der bekræfter dig og sælger dig et tilskud.

Der findes rigeligt af det sidste.

Læs også

Kilder

Gratis, mod tilmelding

Tag den sikre indkøbsliste med dig

De veltålte danske råvarer samlet på ét ark, klar til køleskabslågen. Du får den sammen med mad- og symptomdagbogen, når du skriver din mail her.

Cirka to mails om måneden. Ingen støj, og du kan altid melde dig fra igen.

Lignende indlæg