Er histaminintolerance et fast loft, du fødes med?

DER FINDES en version af histaminintolerance, du møder oftere og oftere. Den lyder sådan: du er født med en variant i AOC1-genet, som koder for DAO-enzymet. Din nedbrydningskapacitet er derfor fastlagt fra fødslen. En spytprøve kan afgøre det, og når du kender dit resultat, ved du, hvad du har at leve med.

Den er nem at forstå, den er nem at teste for, og den er forkert på mindst tre punkter.

Problem ét: samme gen, forskellige symptomer

I et mexicansk materiale med 112 frivillige bar 78,57 procent mindst én af de genvarianter, der forbindes med nedsat DAO.

Det tal alene burde stoppe historien. Hvis fire ud af fem bærer varianten, kan den ikke være forklaringen på en tilstand, langt færre har.

Men det mest afgørende fund var et andet: slægtninge med identisk genotype havde forskellige symptomer. Samme gener, samme familie, forskelligt sygdomsbillede.

Det betyder, at genet i bedste fald er en disposition. Det er ikke et loft, og det afgør ikke, hvordan du har det.

Problem to: kapaciteten kan ændre sig

Hvis DAO var fastlagt fra fødslen, skulle niveauet ligge stabilt gennem livet. Det gør det ikke.

DAO produceres i tarmslimhinden, og under graviditet stiger niveauet markant. Det er en af grundene til, at mange med histaminintolerance oplever, at symptomerne bliver bedre i graviditeten og vender tilbage efter fødslen.

Og den anden vej: skader på tarmslimhinden ved infektion, betændelsestilstande eller visse lægemidler kan sænke kapaciteten hos mennesker, der aldrig har haft problemer før. Erhvervet, altså ikke-arvelig, nedsat histaminomsætning er en anerkendt kategori i litteraturen.

En fast, medfødt størrelse opfører sig ikke sådan.

Problem tre: mistanken holder sjældent

Det sidste problem er det mest ubehagelige, og det handler ikke om generne.

Da 59 personer med mistænkt histaminintolerance fik en blindet, placebokontrolleret histaminprovokation, kunne diagnosen ikke bekræftes hos 50 af dem. 37 fik symptomer af placebo.

Det betyder, at en gentest, der tages på baggrund af en mistanke, i mange tilfælde undersøger en mistanke, der i mange tilfælde ikke selv holder. Og fordi genvarianten findes hos så stor en del af befolkningen, vil testen ofte være positiv uanset.

En test, der er positiv hos fire ud af fem, og som gives til en gruppe, hvor diagnosen kun holder hos hver sjette, fortæller dig meget lidt om dig.

Hvorfor påstanden alligevel er så udbredt

Fordi den er god forretning.

Hvis tilstanden er genetisk og livslang, er der ingen grund til at undersøge, hvad der ellers kunne være i vejen. Så er svaret fundet, og det næste skridt er at købe noget: en test til at bekræfte det, og et tilskud til at kompensere for det.

Hvis tilstanden derimod for manges vedkommende er erhvervet og foranderlig, bliver det interessante spørgsmål et andet: hvad skete der, og kan det gå væk igen? Det spørgsmål kan ikke besvares med et testkit.

Hvad du skal tage med

Generne er en brik, ikke et facit. Hvis du har fået lavet en gentest og fået at vide, at du har varianten, har du fået at vide det samme som de fleste andre.

Det, der er kommet, kan fortage sig. Det er ikke et løfte, men det er den bedst underbyggede læsning. Hvis dine symptomer startede efter en bestemt begivenhed, er det en bedre oplysning end nogen genvariant.

Og en positiv test er ikke en diagnose. Diagnosen hviler stadig på sygehistorie, på elimineringsforsøg med systematisk genindførelse, og i bedste fald på en blindet provokation.

Det er langsommere end en spytprøve. Det er også det eneste, der svarer på dit spørgsmål i stedet for på et generelt spørgsmål.

Læs også

Kilder

Gratis, mod tilmelding

Tag den sikre indkøbsliste med dig

De veltålte danske råvarer samlet på ét ark, klar til køleskabslågen. Du får den sammen med mad- og symptomdagbogen, når du skriver din mail her.

Cirka to mails om måneden. Ingen støj, og du kan altid melde dig fra igen.

Lignende indlæg