Stress, kortisol og histamin
Den besked, alt for mange får
Du er nok bare stresset. Du skal sænke dit kortisol. Få styr på dit nervesystem. Rigtig mange med histaminintolerance har hørt det, ofte i forbindelse med søvnløshed, hjertebanken og en følelse af at være speedet. Nogle gange er stress en del af forklaringen. Men nogle gange er det en afsporing, der får en til at slukke ilden i stuen, mens branden står ude i køkkenet.
Sandheden er, at stress og histamin hænger sammen, men ikke altid på den måde, man tror.
Hvordan de to hænger sammen
Stress fylder i bægeret. Det er den enkle del. Er du stresset eller sover dårligt, ligger din tålegrænse lavere, og der skal mindre til, før generne melder sig.
Men der er også en mere direkte kobling. Stress kan aktivere mastcellerne, altså de celler, der frigiver histamin. Det betyder, at stress i sig selv kan sætte gang i en histaminfrigivelse. Så når man har det skidt i en stresset periode, er det ikke nødvendigvis kun stressen, man mærker, men også det histamin, stressen har været med til at frigive.
Og det går begge veje. Histamin er et af kroppens stærkeste vågenhedssignaler, og et højt niveau kan give netop den urolige, speedede fornemmelse og de galopperende nætter, som let forveksles med ren stress og højt kortisol. Med andre ord kan det, der ligner et stressproblem, i virkeligheden være et histaminproblem, eller en blanding af begge, hvor de forstærker hinanden.
Hvorfor det er vigtigt at kende forskellen
Fordi løsningen bliver forskellig. Hvis dine symptomer i virkeligheden drives af histamin, hjælper det kun delvist at arbejde med stress og nervesystem. Man kan gøre alt det rigtige, meditere, trappe ned, sænke kortisol, og alligevel ikke komme videre, fordi den egentlige kilde er en anden. Det er præcis dér, mange render panden mod en mur og får at vide, at alt ser fint ud.
Sådan bruger du det
Tag stress alvorligt, for det fylder reelt i bægeret, og ro, søvn og aflastning hjælper. Men hvis dine gener bliver ved, selvom du gør alt det rigtige for at sænke stressen, så er det et vink om at kigge på histamin i stedet for at blive i stress-fortællingen. Du kender din krop bedst, og du har lov at blive ved med at søge svar, hvis noget ikke stemmer. Tag det gerne op med din læge, netop med den vinkel.
Bemærk: Histaminguiden er information og personlig erfaring, ikke lægefaglig rådgivning, og erstatter ikke din egen læge eller kliniske diætist. Reagerer du kraftigt eller pludseligt, for eksempel med vejrtrækningsbesvær eller hævelse i mund eller svælg, så søg akut lægehjælp.
